Spiserobotter gør handicappede selvhjulpne

I perioden mellem 2011 og 2012 afprøvede de danske kommuner de nye spiserobotter på 36 fysisk handicappede borgere. Ved hjælp af spiserobotten kunne borgerne få hjælp til at spise og derigennem selv styre og bestemme, hvornår de ønskede at indtage deres måltid. Undersøgelser viser, at de nye spiserobotter er med til at øge selvtilliden og livskvaliteten hos de handicappede borgere – men vil spiserobotterne erstatte den menneskelige kontakt?

Hvordan fungerer en spiserobot?

Spiserobottens primære funktion er at samle mad op fra tallerkenen og føre maden hen til munden på den handicappede eller den ældre, hvis fysiske funktion er nedsat. Enden på maskinen er formet som en ske, ligesom hvis en hjemmehjælper skulle føre maden ind i munden på patienten. De seneste år har flere og flere kommuner fået øjnene op for den nye teknologi, og i 2015 var 154 spiserobotter at finde i de danske kommuner. Siden hen er der blevet udarbejdet et projekt kaldet ”spiserobotter til borgere med fysisk handicap”, som har fået regeringen og KL til at fokusere på en yderligere indsats vedr. implementering af spiserobotter frem mod 2017. Ud fra disse tiltag og en generel stigning i anvendelsen af spiserobotter kan det antydes, at spiserobotter i Danmark er en voksende tendens mod et forsøg på at gøre funktionsnedsatte selvhjulpne. En ny udvikling som på sigt vil spare kommunerne og staten for hjemmehjælpernes lønomkostninger.

Gør de funktionsnedsatte gladere

Fysisk kontakt kan betyde meget for de funktionsnedsatte, og det er ofte rart for dem at få besøg af en hjemmehjælper – dette viser et utal af undersøgelser. Dog viser undersøgelser ligeledes, at de funktionsnedsatte generelt er glade for de nye spiserobotter. At de selv kan klare indtagelsen af måltiderne, giver dem større selvtillid samt større glæde i hverdagen. De kan tilmed spise i deres eget selvvalgt tempo, så de ikke hele tiden skal være afhængig af hjemmehjælperen.

Tiltaget er desuden en økonomisk gevinst. At der ses denne udvikling i velfærdsteknologien, betyder ligeledes, at hjemmehjælpernes lønnede arbejde, bliver overtaget af robotter og maskiner. Herigennem kan både staten og kommunen i længden spare penge på lønninger, hvilket vil give dem en betydelig økonomisk besparelse. Dog inkluderer debatten om velfærdsteknologi ofte et etisk spørgsmål; nemlig hvorvidt de handicappede og ældre har brug for den menneskelige kontakt. Dog viser undersøgelser som sagt, at de funktionsnedsatte borgere nyder at føle sig selvhjulpne, og ofte er der alligevel hjemmehjælpere til stede hver eneste dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *